Sådan bliver det nemmere at arbejde hjemmefra

I Coronatiden har mange været tvunget til at arbejde hjemmefra for at undgå smittespredning. For nogle har det været hårdt at være væk fra kontoret og kollegerne, men for andre har det virkelig været en øjenåbner. Der er derfor i dag mange, der selv har valgt at fortsætte hjemmearbejdet, også bare 1-2 dage om ugen. Det giver nemlig mange en ro, som de har brug for, så de kan udføre deres arbejdsopgaver både hurtigt og effektivt. Det er dog ikke altid helt nemt at arbejde hjemmefra. Vi har derfor her samlet vores bedste tips til, hvordan du sikrer, at det bliver så nemt som muligt for dig at varetage dine opgaver fra hjemmekontoret.

Adskil hjemme- og arbejdsliv

Det kan være fristende lige at støvsuge, bage boller eller sætte en vask over, når man alligevel er hjemme, men det kan hurtigt tage overhånd og tage tid og energi fra vigtige arbejdsopgaver. Det er derfor meget vigtigt at du holder hjemme- og arbejdsliv adskilt. Det kan du gøre ved at indføre faste arbejdstimer (med pauser) samt lægger en plan, så du rent faktisk når alt det, du skal i løbet af dagen. Derudover kan det også være en god idé at indrette en specifik plads til arbejdet i stedet for at sidde ved spisebordet, hvor du hurtigt kan blive distraheret. Hvis du ikke har et ekstra rum, kan det f.eks. være et skrivebord inde i stuen, som kun bruges til hjemmearbejde. Det hjælper dig med at holde hjemme- og arbejdsliv adskilt.

Sørg for adgang

Man kan kun være lige så effektiv derhjemme som på kontoret, hvis man har samme adgang. I nogle virksomheder kan lige netop det dog være meget svært, da nogle oplysninger jo skal passes godt på. Det er her hosted desktop kommer ind i billedet. Det giver nemlig dig som medarbejder mulighed for at tilgå dit skrivebord på arbejdet hjemmefra, og på den måde har du adgang til alt, hvad du skal bruge for at kunne udføre alle dine arbejdsopgaver. Det er i dag helt uundværligt, når medarbejdere arbejder hjemmefra, især når det bare er i ny og næ eller en fast dag om ugen. Hjemmearbejde skal nemlig ikke være en undskyldning for at visse opgaver ikke kan udføres – ellers er det ikke længere en fordel for virksomheden.

Læg en plan

Netop fordi der er så mange ting, der kan distrahere én, når man arbejder hjemmefra – alt fra støvsugeren til børn og ægtefælle – er det en god idé at lægge en realistisk plan fra morgenstunden og følge den hele dagen lang. Det er også en god idé at planlægge faste pauser, så du husker at få spist frokost og komme lidt ud i den friske luft. Det hjælper en hel del med at holde koncentrationen oppe og sikre, at du når alt det, du skal nå i løbet af dagen.