Gør båden klar til at komme i vandet

Foråret er kommet og solen viser sit skønne ansigt. Det betyder mange ting, men for bådejere betyder det, at båden skal i vandet. Den skal dog lige klargøres først. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste ting, der skal ordnes, så du kan gøre båden klar til en ny sæson på vandet – så du kan komme ud og nyde bådlivet med familie og venner i det dejlige vejr.

Gennemgå båden

Uanset om båden har lagt i vandet hele tiden, har været opbevaret udendørs med presenning over eller har været opbevaret i en lagerhal eller lignende, så skal du først og fremmest gå båden efter i sømmene og danne dig et overblik over, hvad der skal ordnes på den, inden den er klar til at komme i vandet. Er der f.eks. nogle skader? Skal der skiftes nogle dele ud? Du bør her tjekke bl.a. roret, tæring og anoder samt impellerne. Du skal altså kort sagt sikre dig, at alt fungerer og er intakt, inden båden kommer i vandet (igen).

Rengør skroget

Skroget er den største del af båden – og da det er denne del, der ligger i vandet, er det naturligvis den del, der bliver mest ”beskidt”. Den skal selvfølgelig lige rengøres ordentligt, inden du reelt ved, hvad der ellers skal gøres ved båden, inden den er klar til vandet igen. Hvis skroget er meget beskidt, kan du bruge en højtryksrenser, dog med knap så meget tryk og ikke så tæt på. Det er også en god idé at bruger en god glasfiberrens, så du kan skrubbe skroget rent. Du kan skurre skroget med en svamp og så skylle efter med haveslangen, og så burde den være fin og ren.

Sørg for bundmaling

Når båden er ren, kan du se, hvordan bundmalingen har det. Hvis du ikke fik malet båden i efteråret, så skal du nok i gang med malerpenslen nu. Først skal du dog lige fjerne al gammel maling, evt. med en slibemaskine, før du går i gang med malerarbejdet. Når bunden er fri for maling, bør du give båden to lag primer og herefter et lag bundmaling for at opnå det bedst mulige resultat og naturligvis den bedste dækning, så det holder hele sæsonen. Vi anbefaler her, at du benytter bundmaling og bådpleje produkter fra Hempel, da det uden tvivl er de bedste produkter på markedet, uanset om du er nybegynder eller har haft båd i mange år efterhånden. Du kan finde et stort udvalg af Hempel produkter til de bedste priser her: https://marinemaling.dk/